Klimaet på Milos

Klimadata for Milos
Her finder du klimadata for Milos. Øen er præget af varme og solrige somre med meget lidt nedbør og milde vintre med nedbør.

Om sommeren, i dette tilfælde fra juni til september, er du nærmest garanteret godt vejr på Milos. Statisk set er der ikke en eneste nedbørsdag og selv skyer er et sjældent syn – specielt i højsommeren. I hele perioden er badevandet over 20 grader varmt – i juli, august og september ligger det omkring 25 grader.

De varmeste måneder er juli og august, hvor gennemsnitstemperaturen ligger over 25 grader målt over hele døgnet. Om dagen når den typisk op på omkring 30 grader, mens der er om natten er 20-23 grader, når det er koldest.

I sommerperioden blæser den kraftige vind, Meltemi, i det Ægæiske Hav. Oftest fra nordvestlig retning. Vinden kan i perioder nærme sig hård vind, men varer ofte ikke mere end en dags tid af gangen. I praksis plejer det ikke at være noget problem for de besøgende. Mest opmærksom skal man være, hvis man skal på bådtur. Undersøg vejrudsigten unden du bestiller en tur, eller sørg for at du kun får en tur på øens sydlige del, der ligger i læ for Meltemien. Her er havet helt roligt selv, når det blæser meget kraftigt.

Du kan se de vigtigste klimadata for Milos øverst.