Byer på Milos

Adamas
De tre vigtigste byer på Milos er havnebyen Adamas, hovedbyen Plaka og badebyen Pollonia. Derudover er der flere små fiskerlejer med bådhuse hugget ind i klipperne.

Alle byerne på Milos ligger på den nordlige del af øen, mens den sydlige og især den sydvestlige del er ugæstfri og helt ubeboet. Der bor flest omkring havnebyen Adamas der er øens største turistby. Det administrative centrum ligger i hovedstaden Plaka 3-4 km inde i landet fra Adamas. Der er en enkelt by på nordøstkysten, Pollonia, hvorfra der går en mindre færge til den lille ø Kimolos.

De byer der ligger på Milos nu, er grundlagt af tilflyttere fra Kreta der kom til Milos for halvandet hundrede år siden, men øen har været beboet siden oldtiden og har en righoldig historie med mange interessante arkæologiske fund.

Langs kysterne er der flere meget karakteristiske fiskerlejer med bådhuse hugget ind i klipperne. Disse byer er meget seværdige, men har typisk ingen eller kun få faciliteter.

Når det handler om, hvor der er bedst at bo når man skal holde ferien på Milos, kan du læse mere på vores side om planlægning af overnatningen her: Tips til bookning af hotel og overnatning på Milos

Du kan se vores kort over Milos her.

Du findes vores gennemgang af de vigtigste byer på Milos nedenfor.